Inden for objektorienteret programmering er der nogle etablerede koncepter, der hjælper med at administrere adgangen til egenskaberne ved objekter. Et af disse centrale aspekter er Getter og Setter. I Python implementeres dette koncept dog ikke på samme måde som i andre objektorienterede sprog. I denne vejledning lærer du, hvordan du kan bruge Getter og Setter i Python mere effektivt til at styre adgangen til egenskaberne i dine klasser.
Vigtigste indsigter
- Getter og Setter er metoder, der kontrollerer adgangen til egenskaber.
- I Python er der en elegant måde at implementere Getter og Setter ved hjælp af @property-dekoratoren.
- Brugen af brugerdefinerede navnekonventioner hjælper med at skelne klare mellem interne og offentlige egenskaber.
- Pythons konvention for adgangsmodifikatorer adskiller sig fra andre sprog.
Trin-for-trin vejledning
Trin 1: Opret en klasse med egenskaber
Begynd med at definere en simpel klasse. Lad os antage, at du vil oprette en klasse Person, som har et navn som attribut. Navnet gemmes som en privat egenskab i initialiseringen.
Her bliver _name deklareret som en intern egenskab, hvor understrækspræfikset signalerer, at det er en privat variabel.
Trin 2: Tilføj en Getter
For at realisere adgangen til den interne egenskab name, tilføjer du en Getter-metode. Denne metode returnerer den aktuelle værdi af navnet.
Trin 3: Tilføj en Setter
Nu tilføjer vi en Setter-metode, så navnet på personen kan ændres. Setter'en giver dig mulighed for at tildele nye værdier til den interne egenskab.
Trin 4: Brug af @property
I Python er håndteringen af egenskaber endnu mere elegant, når du bruger @property-dekoratoren. Dette giver dig mulighed for at definere Getter og Setter direkte i klassen uden at skulle oprette separate metoder.
Trin 5: Håndtering af ikke-offentlige egenskaber
For at sikre, at den interne egenskab ikke er direkte tilgængelig udefra, kan du bruge præfikset __ for at kapsle egenskaben endnu mere. Denne tilgang sikrer, at adgangen kun sker gennem Getter- og Setter-metoderne.
Med denne implementering sikres det, at __name ikke kan tilgås udefra.
Resumé – Getter og Setter i Python
I denne vejledning har du lært, hvordan du effektivt kan implementere Getter og Setter i Python for at styre adgangen til objektvariabler. Du har lært at bruge @property, hvilket gør koden mere overskuelig og idiomatisk. Ved at kapsle egenskaber med en dobbelt understræk kan du sikre, at interne variabler er beskyttet mod uautoriseret adgang.
Ofte stillede spørgsmål
hvad er Getter og Setter i Python?Getter og Setter er metoder, der styrer og muliggør adgangen til egenskaberne i en klasse.
Hvordan implementerer jeg Getter og Setter i Python?Du kan implementere Getter og Setter ved hjælp af metoder eller @property-dekoratoren.
Hvad er fordelen ved @property?@property-dekoratoren muliggør en elegant og intuitiv tilgang til attributter uden at skulle implementere separate metoder.
Hvorfor bør egenskaber i Python ikke være direkte tilgængelige?Direkte adgang kan føre til uventet adfærd og true integriteten af objektdata, derfor er det bedre at kontrollere adgangen.
Hvad betyder det at markere en egenskab som "privat"?En privat egenskab markeres ved at sætte et understræk (_) eller dobbelt understræk (__) foran, for at vise at den ikke bør være direkte tilgængelig udefra.
